søndag den 26. januar 2014

Fotografer i Danmark

Fotografering og portrætfoto


Bryllupsbilleder

Det er de færreste kommende brudepar, der ikke bestiller en fotograf til at tage billeder af dem, når de er i deres bryllupstøj. Bryllupsfotografen kan både tage billeder i eget studie, hvor han eller hun selv kan bestemme lyssætningen, og han kan komme ud til kirken eller rådhuset og tage billeder af selve vielsen og når det nygifte par kommer ud. Fotografen udvælger de bedste billeder fra dagen, og parret har et håndgribeligt minde, de kan tage frem og se på, når de vil.
Andre fotografopgaver kan være reklamefoto, pasfoto, billeder af arkitektur og så videre.

Fotografen kan både være selvlært eller han eller hun kan være kunstnerisk uddannet eller uddannet fotograf. Uddannelsen som fotograf er en erhvervsuddannelse, som tager ca. 4,5 år. Som alle andre erhvervsuddannelser består uddannelsesforløbet af grundforløb, skoleforløb og praktikforløb. Fotoeleverne lærer udover at tage billeder om motiv, lyssætning og efterbehandling af billeder. De fleste fotografer benytter i dag avancerede digitalkameraer og behandler billederne digitalt.

Fotograf til billedtagning

Søger du en fotograf til at tage billeder til et særligt arrangement? Fotografer har mange forskellige opgaver inden for billedtagning og produktion. Du kan bestille en fotograf til at tage portrætfotografer i deres eget fotostudie, eller du kan bestille fotografen til at tage billeder eller filme ved fester som for eksempel bryllupper eller konfirmationer.


Fotografen tager gerne en masse billeder og udvælger derefter en serie af de bedste fotografier, der er taget i løbet af dagen. De fleste fotografer tager opstillede billeder, men man kan også få en fotograf ud og tage billeder gennem hele dagen, så hele festen bliver dokumenteret. På den måde får man garanti for, at billederne bliver professionelle.

Portrætfotografi

Vil du have taget et professionelt billede af dig selv til brug til for eksempel dit cv, firmaprofil eller til pr. Portrætfotografen kan tage helt almindelige billeder med ensfarvet baggrund, eller billedet kan tages udendørs eller i specielle situationer, som fanger din personlighed. Portrætbilleder kan tages af både enkeltpersoner, af par, børn og af familier. Fotografen skaber tillid og fanger motivet i det bedste lys.
Portrætfoto af børn er populær gave til bedsteforældre eller andre familiemedlemmer til fødselsdage eller jul. Fotografen er øvet i at tage billeder af både større og mindre børn og babyer. Det kræver både talent og tålmodighed at få de helt rigtige billeder af helt små børn.
I dag har mange fotografer også specialiseret sig i at tage billeder i forbindelse med profiler på sociale medier, for eksempel profilbillede til Facebook eller på datingprofiler.
Mange firmaer vælger desuden at få taget professionelle billeder af direktionen og de ansatte. Det kan være med til at skabe større tillid og åbenhed udadtil.

Familiebilleder og gruppebilleder

Når der skal tages billeder af større grupper, for eksempel familier med flere generationer, kræver det et rigtig godt overblik fra fotografens side. Alle skal være klar, og der skal tages højde for lyssætning, utålmodige børn m.m.

mandag den 6. januar 2014

Bryllupsfotografering Sjælland

Bryllupsfotografering Sjælland


At have fornøjelsen af at forevige nygifte i form af billeder, lægger jeg en stor ære i – og meget arbejde. Jeg ved at billederne vil være minder for livet, så her bliver ikke sparet på antallet af billeder og service, og jeg går altid i dialog med kunden, så det færdige produkt svarer til forventningerne – og gerne mere!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en stor del af mit arbejde består af bryllupsfotografering. Gennem årene har mange par været i søgeren på mit kamera, og det bliver aldrig kedeligt.

 Uanset om du/I ønsker klassiske parbilleder fra efter vielsen, eller om de skal være mere kreative – og I ønsker undertegnede som fotograf hele dagen, fra forberedelserne til efter brudevalsen, så er jeg den I søger. Jeg har 15-20 glade og tilfredse brudepar som kunder hvert år, og jeg gør mig altid umage for at den statistik fortsætter.

Som bryllupsfotograf har jeg været hele Sjælland rundt, men primært har mine kunder været fra København, Roskilde, Holbæk og Ringsted. Uanset hvor I bor på Sjælland, skal I ikke holde jer tilbage, for jeg giver gerne et godt tilbud, uanset hvor på øen brylluppet skal holdes.




fredag den 3. januar 2014

Jeff Ascough

Med verdens bedste bryllupsfotograf


I 2010 surfede jeg lidt rundt på nettet og kom tilfældigt ind på en hjemmeside som tilhørte den engelske bryllupsfotograf Jeff Ascough. Jeg har altid forbundet bryllupsfotografering med den sidste udvej for en fotograf, men Jeff Ascough ændrede min opfattelse totalt.



Jeg satte mig et “beskedent” men klart mål. Jeg ville være den bedste bryllupsfotograf i Danmark (jeg fungerer ikke uden at sætte mig høje mål).
Når jeg ser tilbage nu kan jeg godt forstå at folk trak lidt på smilebåndet og tænkte “ja ja godt med dig skod foto” (det gør de fleste sådan set stadig), men jeg har stadig det samme mål og jeg vil gøre alt for at nå derhen inden for de næste 4 til 5 år.

Han er kåret som en af verdens 10 bedste bryllupsfotografer. Og ikke uden grund. Han tager de flotteste mest betagende bryllupsbilleder jeg nogensinde har set. Jeg var så begejstret for hans billeder, at jeg besluttede at bryllupsfotografering skulle være min levevej.

Det er også grunden til at jeg har valgt at deltage i en workshop med verdens bedste bryllupsfotograf

Jeff Ascough i marts 2012. For et år siden havde jeg aldrig troet at det skulle blive muligt, men min kone har støttet mig hele vejen og var ikke i tvivl om at jeg skulle deltage.
Jeg glæder mig som et lille barn og jeg er sikker på at jeg kommer hjem med en masse ny viden og som en meget bedre fotograf.

onsdag den 1. januar 2014

Fremkaldelse af bryllupsbillederne

Vælg den rigtige bryllupsfotograf
Smukke bryllupsbilleder kræver mere end et Colgate-smil. Det kræver også at I har gjort et ordentligt forarbejde i udvælgelse af bryllupsfotograf til jeres bryllup. De fleste har en onkel, eller en god ven, med et ”ordentligt” kamera – og så er man jo næsten hobby fotograf.  Fine feriebilleder, er nødvendigvis ingen garanti  for flotte bryllupsbilleder, som I vil glæde jer over resten af livet. Hvis det er én af jeres bryllupsgæster, I lader stå for fotografering, skal I huske at det er et meget stort ansvar at pålægge som vennetjeneste. For at være på forkant, bør I inden festen aftale hvad og hvor meget I forventer der skal fotograferes – er det både under vielsen, bryllupsbilleder og ved festen, hvor mange billeder skal der skydes og er det i orden at vedkommende nyder alkohol i løbet af festen?

Fremkaldelse af bryllupsbilleder


Medvirkende årsager til begrænsning af rettigheder over bryllupsbilleder, kan forklares ud fra fotografens faglige stolthed. Hvis I vælger selv at stå for fremkaldelse af billeder, har fotografen ingen kontrol over kvaliteten af billederne. Dette kan resultere i virkelig dårlig ”omtale”, når bryllupsfotografen krediteres. Omvendt kan man som brudepar regne sig frem til om det er værd at spare pengene ved billige fremkaldelser, eller om man ønsker at betale for kvaliteten gennem fotografen. Ligeledes kan uploads på internettet forringe billedkvaliteten. Mange fotografer vælger alligevel at tillade denne form for deling med venner og bekendte, såfremt at fotografen krediteres med et link. Men det er vigtigt at du forhører dig hos din bryllupsfotograf, da bryllupsbilleder også er copyright beskyttet. Udover valg af jeres bryllupsfotograf, er det næst vigtigste element for en perfekt bryllupsfotografering, hvor I vælger at optagelsen skal foregå. Enkelte brudepar vælger at lade optagelsen foregå i fotostudie, da man her har kontrol over lysforhold, vind og eventuel regn. Langt de fleste brudepar vælger dog at bryllupsfotograferingen skal foregå udendørs, on location. Det mest almindelige er at lade sig fotografere på en location, som har betydning for brudeparret. For at undgå for meget trafik foregår det i nærheden af kirken eller feststedet. Det der er vigtigt at overveje omkring locations, er først og fremmest hvad I gør, hvis det regner. Hvis det er muligt så vælg en location, hvor der er mulighed for forskellige billeder (uden i skal gå for langt), så det hele ikke går op i skrald eller skovsø. Fordelene ved on location optagelser er, at billedet får mere liv og stemning, end hvis man blot vælger en studieoptagelser. Det er værd at notere sig, at man ikke behøver højsol og 35 grader for at lave flotte bryllupsbilleder, men skulle uheldet være ude og det regner, så er en professionel bryllupsfotograf nok at foretrække!



Prisen for en dygtig bryllupsfotograf

Priserne på bryllupsbilleder synes umiddelbart meget svingende, alt efter hvilken bryllupsfotograf man vælger. Én af årsagerne kan være at alle priser indeholder forskellige produkter. Derfor skal I sørge for at undersøge, hvad prisen reelt dækker over. F.eks. antallet af bryllupsbilleder, leveres de på CD – i hvilken opløsning (red. Hvor meget kan bryllupsbillederne forstørres uden at kvaliteten forringes), fremkaldes alle billeder og i hvilken størrelse, kan I selv vælge billederne, er fotografens transportudgifter inkluderet, hvad koster det at bestille forstørrelser, bliver billederne redigeret. Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at aftale med fotografen, hvad I efterfølgende må bruge billederne til og hvad i må gøre ved dem. Selv om I har betalt for fotografens arbejde, billeder og evt. CD med billederne på, er det stadig fotografen, der har rettighederne til jeres billeder. Hvis I f.eks. ønsker at bruge billederne på internettet, fremkalde hos en fotohandler, eller selv at lege med dem i redigeringsprogrammer, er det vigtigt at I aftaler hvilke retningslinjer der gælder hos den pågældende fotograf.

De alsidige bryllupsfotografer

Hvis I vælger at lade en professionel  bryllupsfotograf stå for jeres bryllupsbilleder, handler det først og fremmest om at vælge en fotograf, som laver billeder i den stil, som I godt kunne tænke jer. Mange vælger bryllupsfotografer, som skyder billeder i tidens trend, men sørg også for, at der bliver lavet et helt traditionelt bryllupsbillede. ”Mormor-bryllupsbilledet” er en klassiker, som aldrig rigtig vil gå af mode, og på sigt, kan man blive rigtig ked af ikke at have det. Derud over er det en god ide at checke om bryllupsfotografen, jævnligt laver bryllupsbilleder. Hvis det er tilfældet, må man formode at han/hun kan arbejde effektivt, hvilket er vigtigt på bryllupsdagen, hvor man ofte har en tidsplan der skal overholdes. Spørg også ind til hvad I gør i tilfælde af regn eller fotoudstyr, som går i stykker på dagen.