søndag den 26. januar 2014

Fotografer i Danmark

Fotografering og portrætfoto


Bryllupsbilleder

Det er de færreste kommende brudepar, der ikke bestiller en fotograf til at tage billeder af dem, når de er i deres bryllupstøj. Bryllupsfotografen kan både tage billeder i eget studie, hvor han eller hun selv kan bestemme lyssætningen, og han kan komme ud til kirken eller rådhuset og tage billeder af selve vielsen og når det nygifte par kommer ud. Fotografen udvælger de bedste billeder fra dagen, og parret har et håndgribeligt minde, de kan tage frem og se på, når de vil.
Andre fotografopgaver kan være reklamefoto, pasfoto, billeder af arkitektur og så videre.

Fotografen kan både være selvlært eller han eller hun kan være kunstnerisk uddannet eller uddannet fotograf. Uddannelsen som fotograf er en erhvervsuddannelse, som tager ca. 4,5 år. Som alle andre erhvervsuddannelser består uddannelsesforløbet af grundforløb, skoleforløb og praktikforløb. Fotoeleverne lærer udover at tage billeder om motiv, lyssætning og efterbehandling af billeder. De fleste fotografer benytter i dag avancerede digitalkameraer og behandler billederne digitalt.

Fotograf til billedtagning

Søger du en fotograf til at tage billeder til et særligt arrangement? Fotografer har mange forskellige opgaver inden for billedtagning og produktion. Du kan bestille en fotograf til at tage portrætfotografer i deres eget fotostudie, eller du kan bestille fotografen til at tage billeder eller filme ved fester som for eksempel bryllupper eller konfirmationer.


Fotografen tager gerne en masse billeder og udvælger derefter en serie af de bedste fotografier, der er taget i løbet af dagen. De fleste fotografer tager opstillede billeder, men man kan også få en fotograf ud og tage billeder gennem hele dagen, så hele festen bliver dokumenteret. På den måde får man garanti for, at billederne bliver professionelle.

Portrætfotografi

Vil du have taget et professionelt billede af dig selv til brug til for eksempel dit cv, firmaprofil eller til pr. Portrætfotografen kan tage helt almindelige billeder med ensfarvet baggrund, eller billedet kan tages udendørs eller i specielle situationer, som fanger din personlighed. Portrætbilleder kan tages af både enkeltpersoner, af par, børn og af familier. Fotografen skaber tillid og fanger motivet i det bedste lys.
Portrætfoto af børn er populær gave til bedsteforældre eller andre familiemedlemmer til fødselsdage eller jul. Fotografen er øvet i at tage billeder af både større og mindre børn og babyer. Det kræver både talent og tålmodighed at få de helt rigtige billeder af helt små børn.
I dag har mange fotografer også specialiseret sig i at tage billeder i forbindelse med profiler på sociale medier, for eksempel profilbillede til Facebook eller på datingprofiler.
Mange firmaer vælger desuden at få taget professionelle billeder af direktionen og de ansatte. Det kan være med til at skabe større tillid og åbenhed udadtil.

Familiebilleder og gruppebilleder

Når der skal tages billeder af større grupper, for eksempel familier med flere generationer, kræver det et rigtig godt overblik fra fotografens side. Alle skal være klar, og der skal tages højde for lyssætning, utålmodige børn m.m.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar